13.1.09

23 ting - vores fælles projekt


Nu kan I læse om forløbet og organiseringen i rapporten om 23 ting projektet.

Evalueringen kommer til at indgå som et af bilagene i forhold til Årsrapporten 2008 til Styrelsen for Bibliotek og Medier.

Etiketter:

14.9.08

Efter 23 Ting

Mange af os har i de sidste mange uger stiftet bekendtskab med en  række web 2.0 tjenester gennem projektet 23 Ting. Jeg tror, at langt de fleste af os har haft fokus på at lære at bruge tjenesterne og ikke så meget på, hvordan vi så får anvendt web 2.0 i inddragelsen af vores brugere.

Computerworld bragte for nylig en artikel af Claus Sølvsteen  Værsgo - her er et lynkursus i Web 2.0. Artiklen giver, efter min mening, et rigtig godt bud på, hvordan vi kommer videre i vores arbejde med web 2.0 efter 23 Ting

0 - Først lytte, siden tale
1 - Man skal kravle, før man kan gå
2 - Det kommer ikke af sig selv
3 - Det er en samtale
4 - Indflydelsen skal være reel
5 - Det tager tid
6 - Det tager lang tid

Læs mere uddybende om de 6 punker på Computerworld

Etiketter: , ,

26.2.08

23 Ting

Så kom bibliotekerne i det sydøstlige Danmark også med på vognen. Mandag den 18. februar lød startskuddet til 23 Ting for alle ansatte i LollandBibliotekerne, Næstvedbibliotekerne, Vordingborg Bibliotekerne og Guldborgsund-bibliotekerne.
Link: http://23ting-syd.blogspot.com

Etiketter: , , , ,

20.12.07

23 ting

I uge 8 går startskuddet til 23 ting i LollandBibliotekerne, NæstvedBibliotekerne, Vordingborg Bibliotekerne og Guldborgsund-bibliotekerne. 23 ting er et e-læringsprojekt inden for web 2.0 kompetencer.
Styregruppen bestående af bibliotekslederne på de 4 biblioteker har besluttet, at alle personalegrupper skal deltage, og at hver medarbejder kan bruge indtil 2 timer af arbejdstiden hver uge på ugens ting.
Sigrid Kjøller og undertegnede er projektledere og projektgruppen består desuden af Michael Olsen, NæstvedBibliotekerne, Birthe Magnusson, LollandBibliotekerne, Jette Mehlsen, Vordingborg Bibliotekerne.

Etiketter:

17.2.07

23 ting - Leg og lær med København, Randers og Herning

København, Randers og Herning biblioteker har i fællesskab oprettet bloggen 23 ting. Formålet med bloggen er at inspirere personalet til på en sjov måde at:
• udforske og lære de nye web 2.0 teknologier
• at blive i stand til at bruge disse teknologier i deres arbejde
• at, alene og i fællesskab, opleve en ny måde at lære på

23 ting er lavet over et koncept designet af Helene Blowers fra the Public Library of Charlotte & Mecklenburg County. Helene Blowers har bygget sit koncept dels over en artikel af Stephen Abram, ”43 Things I (or You) might want to do this year” og dels over hjemmesiden ”43 Things”.

Bibliotekerne åbner for indholdet den 26. marts og alle ansatte, som fuldfører programmet inden 27.6 modtager en mp3 afspiller.

Rigtig godt initiativ - programmet bliver forhåbentligt også tilgængeligt for os andre?

Etiketter: , ,