Børnebibliotekaren som playmaker
Guldborgsund-bibliotekernes har fået udviklingsmidler fra Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker til projektet ”Børnebibliotekaren som playmaker”.
Projektet skal gennemføres i et samarbejde mellem bibliotekerne i Lolland-, Vordingborg-, Næstved-, Roskilde- og Guldborgsund kommuner. Som eksterne samarbejdspartnere deltager Experimentarium, Danfoss Universe, LEGO Education samt Århus Kommunes Biblioteker.
Projektets formål er intensiv fokus på leg, og hvordan leg kan integreres i det fysiske bibliotek gennem praktisk udførte modelforsøg på danske børnebiblioteker.
I den kommende tid vil der blive sammensat et forløb, hvor en projektgruppe med deltagere fra de fem biblioteker målrettet uddannes til ”fantasi- og kreativitetsagenter”. Uddannelsen, der er af praktisk karakter, er med oplægsholdere fra fx de eksterne samarbejdspartnere, men også andre fagfolk kan inddrages - fx pædagoger, kunstnere, kaospiloter, skuespillere osv.
Målet er, at den enkelte børnebibliotekars personlige kompetencer og rolle i biblioteksrummet indenfor udvikling og afvikling af leg styrkes og videreudvikles. Børnebibliotekarens tilegnede kompetencer skal efterfølgende afprøves i de enkelte børnebiblioteker. Afprøvningerne kan indeholde elementer som indretning, leg, sanseoplevelser, events m.m.
Projektledere er Malene Hansen, NæstvedBibliotekerne og Rikke Skuldbøl Jakobsen, Guldborgsund-bibliotekerne.
0 kommentarer:
Send en kommentar
Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]
<< Start