2.9.05

DotBot har fået nyt design, nyt indhold og ny stavemåde: DotBot
Med bl.a. penge fra Læselyst-projektet er litteraturdelen på DotBot blevet styrket.
Alle figurerne på DotBot optræder som læsere og har fået en bogreol for at understrege, at læselyst er for alle . De er også blevet udstyret med en vennebog, som fortæller hvilke bøger, film og cd'er, de elsker eller hader.

DotBot har også nu tilbud til børn, som endnu ikke kan læse: På siden "Forældre og børn" kan forældre få gode råd om læsning og tips til bøger opdelt efter alderstrin. Punktet BogTipz rummer meget anvendelige emnelister - lidt ligesom "De små spørger". Hos Klatremusen Kitty, kan de mindste boltre sig med spil, malebøger og gode steder på nettet. De små kan også lytte til 10 helt nye eventyr, mens de lægger puslespil med illustrationerne fra historierne.
Det engelske projekt: "Opening the book" danner inspiration for formidlingen til de 10-13 årige.
Container Connie har fået en kammerat - Lukas de Lux. Her vælger børnene ikke læsetips ud fra de traditionelle genreopdelinger, men ud fra Connies ansigtsudtryk eller Lukas's store biler. Connie og Lukas siderne rummer også emnelister à la "Læs om"-katalogerne.
Alle titler har et link til bibliotek.dk. Der er lavet en lille video, som viser hvordan bibliotek.dk fungerer - (kan også bruges af voksne).
DotBot har også fået sit eget tegneserieunivers med quiz, artikler og anbefalinger.

Hver måned vil DotBot sætte fokus på en forfatter og en ny bog - MGB - Månedens Gode Bog.
Gå selv på opdagelse i DotBot.

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start