23.9.04

Handicapmesse i Nyborg den 21. september
Annalise Bylling fra Centralbiblioteket har været på Handicapmesse og videregiver her sine indtryk:
Messen kaldes også Hitmessen og afholdes hvert år og er et overældende marked for hjælpemidler og kommunikationsmidler til handicappede.
Messen henvendte sig hovedsagelig til handicappede brugere, deres pårørende, skolefolk og sundhedsområdet.
Interessant for biblioteksansatte var de forskellige læseapparater, dvs. scannere og læsemaskiner af forskellig art.
Desuden hørte jeg 3-4 forskellige programmer med syntetisk tale, som let og billigt kunne tilsluttes vores pcere - det kræver en god scanner, så er det muligt at scanne et brev, en tekst fra en bog el. lign og få den læst op via den syntetiske tale.
Jeg så 3 læsemaskiner, som fungerer således: Du lægger teksten i maskinen og vips bliver den læst op med syntetisk tale. En lidt dyr men brugervenlig løsning (pris 20-30.000 kr).
Jeg genså og hørte det længe brugte lydbogsformat daysy (cdere med meget stor tekstmænge), som også kan læses på egen pc, hvis man har et syntetisk taleprogram installeret. Bruges af især af yngre blinde, som har brug for at læse faglitteratur.
Endelig så jeg mange forskellige pc-hjælpeprogammer til til stavning/stavekontrol.

Yderligere oplysninger hos
Annalise Bylling

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start